Hvidpot

© Royal Copenhagen

Da Porcelænsstellet Hvidpot kom frem i 1972, blev det oprindeligt lanceret som restaurationsservice til de finere restauranter. Men med sine klare rene linjer og multifunktionaliteten, ramte det også plet hos den voksende generation af designbevidste forbrugere. Det var kridhvidt, uden dekorationer og meget plads besparende, da delene var stabelbare.
Grethe var meget systematisk i sine designmetoder og brugte sin viden om folks spisevaner samt deres pladsbegrænsninger i hjemmet til at fremstille stel, der både var smukke, men også hensigtsmæssige for de mennesker, der skulle bruge dem i dagligdagen.

”Dets navn blev ”Hvidpot” – og da jeg ikke kan lade være med at betragte det som et hunkønsvæsen, vil jeg tilføje: nøgen blev hun født og nøgen blev hun sendt ud i verden som det sig hør og bør i dagens Danmark… Som mor til Hvidpot, ønsker jeg at hun vil komme let over de første børnesygdomme og ellers te sig ligeså vel som sin søster Blåkant”.
Grethe Meyer, 1971

Grethe blev for Hvidpot belønnet med den Nordiske Pris for Design & Kunsthåndværk i 1973.

Hvidpot blev relanceret hos Royal Copenhagen fra 2001-2011.
Og produceres og forhandles i dag af Coop Danmark.

Link til forhandler

© Royal Copenhagen
© Royal Copenhagen