Grethe Meyers tale ved overrækkelsen af Dansk Designråds årspris 8 December 1997

Jeg synes det ville være på sin plads at fortælle lidt om min måde at arbejde på.

Ved de fleste opgaver prøver jeg at bygge videre på tidligere forbilleder, forbedre dem, og hvor det er tiltrængt, tilføre dem tidssvarende kvaliteter, samtidig med ar jeg holder fast ved, det jeg synes er væsentligt: de skal være ligetil, nemme og rare at bruge, og så enkle og anonyme i udtrykket som muligt, egenskaber, gennem hvilke jeg mener den skønhed kan opstå, der er i stand til at give de medmennesker, der skal anvende dem en naturlig glæde, en glæde som helst skal føles stærkere jo mere de bruges.

Jeg har lyst til at citere:

”Gik alle konger frem på ræd i deres magt og vælde,
De mægtet ej det mindste blad, at sætte på en nælde.”

Den ydmyghed, Brorson her giver udtryk for, kan vi designere roligt tage med i vores bagage.

Jeg må i det hele taget sige: jo ældre jeg bliver, jo mere undrer jeg mig, og jo mere føler jeg hvor fabelagtigt hele universet er lavet.

Jeg har en dyb, dyb beundring, ærbødighed og respekt for de magter, kræfter, kald det hvad I vil, der har kunnet frembringe vor vidunderlige verden, når jeg tænker derpå, bliver jeg svimmel, især i betragtning af, at jeg ved hvor meget tid der går, og hvor mange beslutninger der skal tages, blot for at lave en enkelt lille genstand, som f.eks. en ske, der jo kun består af eet materiale, og kun skal opfylde nogle ganske få funktioner, og slet ikke kan eller skal kunne vokse som planter og dyr.

Når vi betragter universet, der hele tiden udvider og udvikler sig, og vi prøver at forstå, uden naturligvis at kunne det, hvor uendeligt stort det er, så ved vi, at hver især af os ikke engang kan opfattes som en lille bitte prik.

Alligevel finder jeg, at det er meget meget vigtigt, at hver af os giver alt, hvad vi kan i det arbejde vi udfører, og for kreative væsener, at vi bliver ved så længe, at vi når ind til kernen, ind til det væsentlige, ind til benet, om du vil.

At opfylde dette krav, forudsætter disciplin, præcision, og et engagement med fuld opmærksomhed, men også en kærlighed til arbejdet.

De egenskaber er ikke noget man bare har, det er noget man erhverver sig i sit liv, blandt andet ved et samvær og et samarbejde med mennesker, der har betydning for ens udvikling, ofte først forældre, senere lærere og andre sporsættende personer, det er mennesker man skylder noget, og her er især en, jeg ønsker at nævne: det er Børge Mogensen, som jeg arbejdede sammen med om Boligens Byggeskabe. Han og jeg havde nok mange strenge tilfælles i vores sind, dette stædige bliven ved, og dette stædige, som han ville sige, begyndende forfra, hvis der var noget i baghjernen, der sagde os, at alt ikke var på rette plads. Denne arbejdsform var lige naturlig for os begge. Han var den frodigste kunstner jeg har kendt inden for vort fag. Det var en berigelse at møde ham.

Da jeg ikke er maler og heller ikke billedhugger, i parentes bemærket, ville jeg gerne være begge dele, og derfor ikke selv omsætter mine intentioner i unika, må jeg dele hædersbevisningen med de modellører, sølvsmede, ingeniører, teknikere og andre fagfolk, der formidler mine tanker og tegninger til det færdige produkter. De er, eller har alle sammen været knyttet til Royal Copenhagen, som sætter det hele, nej jeg vil hellere sige, noget af det i sving.

Jeg har lyst til at udtrykke et stort ønske om, at der i fremtiden tages mere hensyn til miljøet end tidligere på alle områder, og naturligvis også på design området, for derved at værne om vor dejlige men sårbare jord, noget min generation desværre ikke har været god til.

Og nu da vi står i dette hus, (Industriens hus) tillader jeg mig også at give min mening til kende overfor industrien, anbefale dem at holde fast i så mange arbejdspladser her i landet som muligt, samtidigt med at sørge for, at det gode håndværk, der er af afgørende betydning for produkternes kvalitet, opretholdes, altså: få mange flere lærlinge i gang, bibehold maskinerne i virksomhederne, få startet nye og også mindre virksomheder, noget der gav kvaliteten i dansk håndværk og industri tidligere.

Hvis ikke, står vi en dag med et forarmet land, uden levende virksomheder, og med en befolkning uden menneskeværdige beskæftigelsesmuligheder. Så kan vi begynde forfra med at opbygge landet, der ikke har udviklet sig, men afviklet sig til et serviceområde, det vi har mødt mange andre steder i verden.

Til slut vil jeg sige tak til Dansk Designcenter; hvor har I alle sammen været søde og hjælpsomme i forbindelse med dette arrangement. Og endelig vil jeg vende mig til bestyrelsen, der har peget på mig og sige: tak, fordi I gav mig prisen, tak fordi I har gjort mig glad.

Udstilling Dansk Designråds årspris 1997
Udstilling Dansk Designråds årspris 1997
Udstilling Dansk Designråds årspris 1997